Uden for lejligheden

Vores ferielejlighed på Rømø har to terrasser, en nordvendt på bagsiden af lejligheden og en sydvendt terrasse på forsiden. Der er altså gode muligheder for at spise og slappe af uden for lejligheden i både sol og skygge hele dagen.

Bag ved huset vender terrassen mod nord og er ganske ugenert med udsigt til klitroser og god plads til at grille maden. Der er udgang til terrassen direkte fra køkkenet.

Et kig på terrassen inde fra køkkenet. Spisebord og grill gør det rart at spise udenfor lejligheden
Uden for lejligheden på nordsiden er der terrasse med grill og spisebord

Foran huset er der en solrig terrasse med lavt hegn. Her er indgang til skuret, hvor parasollen venter på at komme ud og give skygge. I skuret kan du parkere din cykel om natten. Nøglen til skuret er i huset. Terrassen er stor nok til alle, og der er direkte adgang fra stuen og fra vejen. I kan sagtens nyde maden eller en god kop kaffe på terrassen. Trafikken er begrænset til andre beboere på vejen, og vi holder alle en lav fart i området.

Udenfor lejligheden på sydsiden mod vejen er der en stor terrasse med god plads

Se også hvordan lejligheden er indrettet indenfor eller besøg Sol og Strand for en præsentation og bestilling af din ferie.